26. januar 2000

Jeg løfter dovent en finger og hilser på en enlig lastvognschauffør. Han vinker med tæerne på den fod, som han har oppe i vinduet. Der er ikke mange biler på vejen i dag, som er Australia Day - en national hellig-/fridag.
Vi kører vestpå ad Eyre Highway, vejen som snart bliver til The Nullabor. Vi når dog først Nullabor i morgen, for første stop er Streaky Bay, som vi har fået anbefalet af Thomas og Charlotte, der er flittige læsere disse sider.
Som de skrev til os, er det et dejligt sted ude ved vandet. Det er en lille by på vestsiden af Eyre-halvøen. Jeg sidder omringet af måger - det er lang tid siden, at vi har set sådanne fugle. Og lidt væk svømmer 8 pelikaner rundt. Helle er nede og fotografere og det er sandelig godt, at vi fik købt nye forsyninger af film i går.

Da vi tog fra Arkaroola i Flinders Ranges, kom vi lidt sent afsted. Vi kunne bare ikke komme derfra. Justin - geologen - havde en masse historier at fortælle, og da han hørte, at vi endnu ikke havde set en Redback-edderkop (en meget giftig en), ville han straks finde en til os. Han sagde, at der var 1000-vis rundt omkring, men selvom vi ledte alle vegne, kunne vi ikke finde en eneste.
Vi kom ikke afsted før ved 4-tiden om eftermiddagen, hvilket ikke var så godt, da vi havde en køretur på 400 kilometer foran os. Det er ikke så godt at køre om aftenen hernede, da det er her mange dyr er aktive. Risikoen for at ramle sammen med en kænguru er meget stor om aftenen.
Men vi havde bestemt os for at komme videre, så vi satte kursen sydpå mod Port Augusta, der skulle være provianteringsstedet inden rejsen vestover.

Vi kørte mens solen gik ned i et ildhav. Som sædvanligt med vinduerne åbne og måtte råbe til hinanden, når der skulle snakkes. Helle sagde noget og jeg vendte hovedet over og råbte "Hva'?".
I det samme kunne jeg se en sort skygge i min øjenkrog og drejede hovedet tilbage. Jeg stirrede lige ind i øjnene på en Emu, der var 10 cm udenfor sideruden. Vi kørte med cirka 100 km/t og det varede kun et kvart millisekund, men vi så på hinanden, før den opdagede, at det var dumt at krydse vejen, når vi kørte der.
Vi ramte den ikke - men det var meget tæt på. Den løb tilbage og vi slog et slag med bilen. Så åndede vi lettet op og jeg tog en smøg. Pyha ! En Emu er en stor fugl på cirka 2 meter og den kunne nok lave ravage, hvis den ramte os (eller vi ramte den).

Resten af turen skete der mindre. Vi så en ræv og noget, som kunne være en kanin. Vi tog den med ro i mørket og kom først frem til Port Augusta ved 10-tiden. Så var det tid til at campere og endelig få checket e-mail og få lagt nye sider op. Vi havde været uden telefondækning i næsten 10 dage.
Vi tænder telefonen - og ak ! Den kan ikke komme i kontakt med mobil-nettet. Vi prøver med en anden telefon og der er ingen problemer. Vi venter en halv time og håber at det bare er tekniske problemer hos Sonofon i Danmark.
Men der kommer intet hul igennem og vi kan ikke komme på internettet. Ved midnatstid ringer vi hjem fra en mønttelefon og får familien derhjemme til at checke hos Sonofon, hvad der dog kan være galt.
Vi kan ikke andet end at vente til tirsdag og håbe på bedring. Men morgenen bragte ingen bedring.
Vi skulle have lagt siderne op og ville også meget gerne have sendt et par e-mails. Vi havde set, at der var en internet-cafe i byen og håbede nu, at de ville lade os benytte en af deres maskiner til at lægge siderne op. Heldigvis var de venlige og vi kunne efter 1,5 times kamp med teknikken gå lettede videre. Nu var siderne endelig opdaterede.

Vi går stadig og venter på at telefonen bliver åbnet igen - ja, den var blevet lukket fordi postvæsenet havde lavet rod med videresendelsen af telefonregningerne, der således ikke var blevet betalt.

Vi krydser nu fingre for at den er åben i morgen, samt at der er dækning i nærmeste by - inden turen går ud i det øde igen.
Når vi sætter ud over Nullabor, vil der ikke være nogen forbindelse. The Nullabor er en cirka 1200 kilometer lang øde vej, som faktisk bare går ligeud og ikke byder på anden civilisation end et par roadhouses. Vejen forbinder øst med vest og går langs sydkysten af Australien. Så dette bliver det sidste I hører fra os indtil vi om 4-5 dage kommer til Vestaustralien.